Forord
Den Corona-tidslomme, vi befinder os i nu, og som varer længere, end de fleste havde regnet med, hvor vi bruger ord som ”social afstand” og ”samfundssind”, og hvor et knus eller håndtryk er erstattet af et let spark over skinnebenet eller en albue-til-albue berøring, har fået sat tanker i gang mange steder om, hvad det egentlig er, der betyder noget i vores liv, og hvad der egentlig skal til for at komme igennem svære tider og samfundskriser.
Vores forfædre måtte klare sig gennem tilværelsen uden den store lægevidenskab, og til tider også ramt af hungersnød og krige. Og for eksempel ville mennesker født i år 1900 have oplevet to verdenskrige, den spanske influenza pandemi, en global økonomisk krise der førte til verdensomspændende arbejdsløshedsproblemer og sult, Korea- og Vietnamkrigene, den Kolde Krig, terror – og ville altså sandsynligvis have skulle forholdt sig til sin egen og familiens overlevelse mange gange gennem livet.
Fra generation til generation
Igennem historien har man fra generation til generation videregivet viden, så mennesket har sikret, at ens afkom fik mulighed for at forbedre overlevelsesmulighederne lidt, og måske få en lidt bedre tilværelse end en selv. Menneskets store hjerne, hukommelse og mulighed for at lagre information har hjulpet os til dette.
Men den udvikling vores samfund har taget gennem industrialiseringen, hvor landbrugssamfundet overgik til et industrisamfund, og hvor mange mænd og kvinder er blevet kontor- eller industriarbejdere, eller fagspecialister, der varetager enkelte opgaver i større processer, eller noget helt tredje, har betydet, at vi på mange områder har mistet en masse viden om, hvordan vi egentlig skal klare os, hvis vi af forskellige årsager valgte eller blev tvunget til at klare os selv.
Hvor mange af os ville kunne bygge et holdbart hus, dyrke korn eller en frugtbar køkkenhave som kan brødføde en familie, have dyrehold der giver mad på bordet, brygge øl, sylte, … Selvfølgelig kender vi alle nogle, der kunne noget af dette, uddannede håndværkere, landmænd eller måske en mejerist, men langt de fleste har ikke fået overleveret den viden fra tidligere generationer, der gør, at man ville kunne overleve i en verden præget af drastiske ændringer. Og det behøver man jo naturligvis heller ikke at interessere sig for – for vi lever heldigvis i en tidsalder, hvor vi er et par Google-søgninger væk fra al den information, vi har brug for, og resten kan vi supplere op i nærmeste supermarked.
Giv viden videre
Derfor kunne det alligevel godt være en diskussion værd, om madproduktion og køkkenhaver burde være obligatoriske folkeskolefag, og om vi som forældre og bedsteforældre kunne have større fokus på at give viden videre til vores børn, medmindre vi tør overlade næste generationers overlevelse udelukkende til Youtube-videoer og life-hacks.
I det mindste virker det som om, at den nuværende pandemiske krisesituation og restriktioner måske betyder en vis form for ”hulebyggeri”, eller i hvert fald at mere tid bliver brugt i hjemmet på gør-det-selv-projekter, og at det sociale liv, der for mange er blevet reduceret til samvær med ganske få personer, måske leder til mere tid med familie og hjemlige sysler som fx madlavning. I en fase af nedlukningen var der et boost af ”her-bager-jeg-mit-eget-surdejsbrød”-opslag på sociale medier, og det er også blevet mere almindeligt at gå-ture bliver brugt til at sanke i naturen.
Køer græsser af ved Dybsø Fjord.
Historien og al den viden, der ligger hos tidligere generationer, er vigtig, nyttig og mægtig interessant. Jeg har kastet mig over madkulturen i den egn, jeg bor i. Som tilflytter fra storbyen, der fra dag ét har følt sig hjemme i Sydsjælland, har jeg været nysgerrig efter, hvad det er for en madtradition og -kultur, der er i det smukke, frodige område – særligt området mellem Dybsø og Avnø Fjorde og over til Præstø Fjord, med afstikkere både syd- og nordpå. Hvad har klimaet betydet, hvilke ressourcer har man haft, og hvilke påvirkninger udefra har der været på den mad, man har levet af. Og ikke mindst: Hvad kan vi lære af historien?
Kapitel 1: Spisereglementet fra Hammer
Kapitel 2: Kål – den vigtige vitaminpille
Kapitel 3: Indflydelse udefra – roepolakkerne
Kapitel 4: Det sure med det søde